Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du ikke foretager dig noget, går vi ud fra du er ok med dette.

Nedsat pris! Amarone 2004 - vin Vis større

Amarone 2004 - vin

da,Amarone

Amarone - Grotta del Ninfea -  Veneto, Italien - 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara -Dyb intens rubinrød farve

Flot og intens bouquet med toner af mørke kirsebær samt lidt tørrede frugt.

Ligeledes undertoner af fadlagringen med præg af vanilje

Kraftfuld og velstruktureret vin med masser af frugtrige nuancer af mørke

kirsebær, blommer og rosin. Eftersmagen er lang og elegant med en lille

markant "frugtsødme". Der er perfekt balance mellem frugten og syren.

Rigtig god til efterårets og vinterens retter såsom vildt og julemad.

Ligeledes god til lam og oksekød. Også velegnet til lagret oste.

Dekantér denne vin og servér ved en temperatur på 16-18 grader

 

Grotta del Ninfeo er en forholdvis ny vingård i Veneto regionen, nær Verona. Deres første årgang var 2002, men gårdens historie går meget længere tilbage. Gården ligger i Lavagno i den nyere del af Valpolicella dalen.

Ejendommen blev bygget i 1515 ovenpå romerske ruiner. I 1938 købte Tiziano Fraccaroli ejendommen og restaurerede den fra a til z. I 1949 plantede hans søn Domenico 20 hektar vinmarker, hvilket i dag er steget til 26 hektar. Indtil 2002 solgte man druerne til forskellige kooperativer i Valpolicella. Inden man lavede første årgang i 2002 renoverede man vingården og købte alt det moderne udstyr i form af ståltanke til gæring og egetræsfade til lagring af vinen. I dag er Domenico i spidsen, dog stærkt hjulpet af hans 2 sønner Tiziano og Luca. Tiziano står for vinmarkerne, hvor Luca står for selve produktionen. Familien har ligeledes en ejendom i Friuli, som de også selv står for.

Navnet Grotta del Ninfeo kommer af en grotte, som ligger på ejendommen. Ninfeo betyder direkte oversat Nymfe. Så "nymfens grotte". Vingården producerer i dag cirka mellem 20.000 og 25.000 flasker fordelt på de klassiske Valpolicella vine Valpolicella Superiore, Ripasso, Amarone og Recioto. Deres 26 hektar ligger fordelt på 3 plateauer, hvor druerne fra øverste plateau bruges til Amarone, druerne fra midterste plateau bruges til Ripasso og druerne fra nedre plateau bruges til Valpolicella Superiore.

Grotta del Ninfeo ligger som tidligere nævnt i Lavagno. Vinene herfra er kraftfulde, men med en fornem elegance og frugt. Her deres Amarone, som er en super Amarone. Der produceres rundt regnet 7.500 flasker af denne vin og samtlige druer håndplukkes. Efter at samtlige druer er håndplukket ligges druerne til tørre i store rum med god luft cirkulation. Efter cirka 4 måneders tørring af druerne presses de. Under tørringen fordamper meget af vandindholdet i druerne og saften er meget koncentreret og sød. Druerne ligner rosiner og det høje sukkerindhold gør at Amarone har en højere alkoholprocent end mange andre rødvine. Denne ligger altid omkring de 15,5% til 16%. Herefter vinificeres vinen på normal vis. Efter gæring fadlagres denne vin i 24 mdr på franske barriques. Til sidst flaskelagres vinen i min. 8 mdr før den frigives. En fantastisk Amarone – ren meditationsvin!

 2 fl. tilbage

236.00 DKK

-20%

295.00 DKK

180.00 DKK pr. stk

Denne vare sælges ikke enkeltvis. Du skal mindst vælge 2 antal for denne vare.

Tilføj til ønskeliste

30 andre varer i samme kategori